

Med hjertet forrest.
Vejen til mere glæde og mening i dit liv.
Denne bog er til dig, der ønsker at leve med hjertet forrest og lære at lytte til sjælens vise stemme, der altid guider dig på rette vej i livet. Med tæt kontakt til hjertet skaber du et stærkt fundament for et stressfrit liv fuld af glæde og mening. Et liv, hvor du går på den vej, der er din fremfor den vej, du tilfældigvis er landet på, eller som andre synes er rigtig for dig.
Kuren mod stress.
Sådan slipper du stress for altid
Denne bog er til dig, der ønsker at sige farvel til stress for ALTID. Gennem bogen viser jeg dig, hvordan du trin for trin tager livet i egne hænder, holder op med at tilsidesætte dine egne behov og begynder at sige nej til omstændigheder i dit liv, der giver dig stress.
Bogen sig også til dig, der står på sidelinjen som leder, kollega eller partner, og gerne vil hjælpe den stressramte bedst muligt.
”Sådan er det med sjælens stemme. Den har altid ret. Når vi mærker modstand mod den, er det ofte, fordi hovedet endnu ikke har forstået, hvorfor vi skal en anden vej. Men det vil altid være den anden vej – sjælens vej, der fører os det rette sted hen. Og ofte kommer budskabet før forklaringen og forståelsen, hvilket i nuet gør valget svært. Så hvordan ser det ud for dig? Husker du at lytte til sjælens hvisken – din egen indre vise stemme? Eller går du med hovedet og andres meninger og påvirkninger? Hvis ja, så husk, at det aldrig er for sent at stoppe op og gå din egen vej.”
“Vi bliver nødt til at tænke vækstbegrebet mere bredt … For en langsigtet og bæredygtig vækst kræver, set ud fra et menneskeligt perspektiv, perioder med stabilitet. Små trappetrin, hvor vi kan hvile ud og bare gøre det samme i dag, som vi også gjorde i går … Stabile perioder, hvor vi ikke skal bruge helt så meget energi på den del af livet, der omfatter arbejde, men i stedet kan genvinde energi, lyst og overskud til at tage næste trin på væksttrappen”.

Hverdagsglæde. 24 sikre veje til mere glæde i din hverdag.
Denne bog er til dig, som ønsker at mærke hverdagen og fylde den med glæde, overskud og energi – nu og for altid.
Bogen giver dig 24 enkle veje til at skrue op for glæden i din hverdag, præcis når du har brug for det.
Bogen er fyldt med skønne og glade illustrationer der forhåbentlig vil bidrage til glæden og samtidig gøre bogen til en oplagt gaveidé til en, du holder af.
“Glæden er et valg. Så simpelt – og så alligevel så svært. For når glæden er et valg, kræver det jo, at vi aktivt vælger den til, frem for blot at betragte den som noget, der bare er der. Vi skal med andre ord tage lederskab for vores glæde med en bevidst beslutning om, at den skal være en del af vores liv – uanset, HVOR grå og trist hverdagen måske synes. Jeg håber, at du vil tage denne beslutning lige nu. For det er både det første og samtidig også det afgørende trin til at skrue op for hverdagsglæden i dit liv”.

“Tag dig nu sammen, skat” – bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst.
Denne bog er til dig, som har en partner, der er ramt af stress eller angst.
Bogen viser, hvordan I kommer helskindet igennem den svære tid som par og som familie.
Bogen er nem at anvende og giver en række enkle og praktiske bud på, hvordan du holder ud og takler nogle af de mange svære situationer, der opstår, når din partner går ned med alvorlig stress eller angst.
“Det bedste du kan gøre, når din partner rammes af angst eller stress, er med det samme at se realiteterne dybt og ærligt i øjnene. Forsøg så godt du kan at forholde dig til det, som er virkeligheden lige nu. Og virkeligheden er, at hverdagen og jeres liv sammen er forandret. Der er ingen tvivl om, at angst og alvorlig stress hos din partner er krævende, langtrukkent og slidsomt for jer begge. Men med de rette værktøjer kan det lade sig gøre at komme godt igennem krisen.”

Det er nu eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien.
Tid og overskud til familien kommer sjældent af sig selv, uanset hvor længe vi venter. Bliver vi ved med bare at vente, kommer det måske aldrig! Det er noget, vi skal skabe selv. Læs denne bog og glæd dig til at skabe et rigt familieliv med tid og overskud nu – i stedet for blot at vente på “en skønne dag”.
Bogen giver dig en lang række inspirerende råd og effektive metoder til at få dit familieliv til at blomstre og skabe resultater, du før kun drømte om.
“Det er vigtigt, at vi indser, at det gode familieliv ikke bare kommer af sig selv, og at det ikke er noget, der kan vente til næste uge, måned eller år, når vi engang får tid til at tage os af det. Familielivet foregår lige nu i dette øjeblik, og for hver dag, vi undlader at pleje det, øger vi risikoen for dårlige relationer, stress og langt mindre glæde i vores liv. Familielivet kan ikke vente til en skønne dag – det er nu eller aldrig!”