Hyldest til det uperfekte

to spirer - hyldest til det uperfekte af Lisbeth FruensgaardI mit skønne netværk Business in Balance faldt snakken forleden på at byde det uperfekte velkommen. At være ok med at tingene ikke går helt, som vi ønsker, og acceptere, at vores indre tilstand ikke nødvendigvis rammer toppen af lykkebarometret hver dag. Nogle dage er det bare de mere negative eller mellemfornøjede følelser, der fylder.

Når det sker, kan vi vælge to reaktioner.
Vi kan yde modstand, eller vi kan vise accept.

Vælger vi det første, altså modstanden, løber vi nemt ind i store frustrationer. For i stedet for at forsvinde, begynder det vi yder modstand på at vokse, fordi alt vores opmærksomhed går til det.
Langsomt vokser det sig større og større for til sidst at fylde hele vores bevidsthed.

Forestil dig, at du har to små planter foran dig. Den ene repræsenterer den indre tilstand samt de oplevelser, du ønsker at have i dit liv. Den anden repræsenterer alt det, du ikke ønsker. Du kan selv vælge hvilken plante, du vil give næring. Den plante du vælger at give vand og gødning vokser, mens den anden plante svinder ind.

Når du yder modstand på det, som er, svarer det til, at du vander planten, der repræsenterer det, du ikke ønsker. Den negative eller mellemfornøjede tilstand vokser, og flere negative følelser slutter sig til.

Hvis du i stedet vælger at acceptere det, som er – uanset hvor uperfekt det måtte være  – giver du indirekte næring til planten, der repræsenterer det, du ønsker. Jo større accepten er, jo mindre opmærksomhed giver du den uønskede tilstand, der uden næring langsomt vil svinde ind. Du kan nu lade din opmærksomhed gå til det, du ønsker at få ind i dit liv.

Pointen er altså, at vi ved at acceptere de såkaldte “uperfekte følelser” og begivenheder kan få dem til at svinde ind langt hurtigere, end når vi yder modstand. Hvis vi samtidig har tillid til, at alt er, som det skal være, og at det perfekte netop findes i det uperfekte, kan vi sige farvel til meget stress og mange frustrationer.

Ved at skabe tillid til at alt løser sig til det bedste – måske ikke lige NU, men når tiden er til det – skaber vi lethed, flow og balance i vores dejlige uperfekte liv.

Udgivet i Autenticitet, Balance, Glæde og overskud, Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.