Den dag jeg sluttede fred med min krop

Stresscoach og forfatter, Lisbeth Fruensgaard, stresscoach uddannelse i VejleDa jeg var i starten af 20’erne, fik jeg pludselig voldsomme rygsmerter. Så voldsomme, at jeg til sidst ikke kunne stå oprejst.

Mine største bekymringer var dengang ikke, hvad der egentlig foregik i min krop. Bekymringerne – eller nærmere frustrationerne – gik mere på alt det, jeg nu ikke kunne.

Jeg havde, ved siden af mine studier, et rengøringsjob, som jeg både var glad for at og tjente gode penge på. Men smerterne i ryggen vanskeliggjorde i den grad at udføre jobbet.

I starten slæbte jeg mig derhen, mens jeg skældte ryggen ud konstant. For, helt ærlig, hvad lignede det på den måde at bremse mig i mine gøremål?

Til sidste måtte jeg dog kaste håndklædet i ringen og sige jobbet op. Men jeg gjorde det først den dag, jeg havde så ondt, at jeg ikke kunne komme ud af sengen og vågnende om natten skrigende af smerter.

Jeg endte med kun at kunne ligge hjemme på stuegulvet, hvor jeg lå næsten 6 uger i træk. Herefter begyndte jeg langsomt på at følge timerne på mit studie igen. Men det var stående (og ikke siddende som alle de andre). Til eksamenerne måtte jeg medbringe en special stol for at kunne sidde ned så mange timer i træk.

Derudover var der en lang række andre ting, min ryg forhindrede mig i, og jeg blev mere og mere vred på ryggen.

Trods mine store smerter, tog ingen læger mig særlig alvorligt. Ikke engang et røntgenfoto kunne det blive til. Jeg var jo ung, ikke overvægtig og så i øvrigt meget frisk ud, så hvor slemt kunne det lige være… Faktisk blev jeg af flere læger stemplet som hypokonder!

Efter ca. 4 måneders pinsler, og utallige behandlinger hos en fysioterapeut samt alverdens andre slags behandlere, blev jeg endelig undersøgt ordentligt. Det viste sig, at jeg havde en stor og alvorlig discus prolaps nederst i ryggen.

Så gik det hele pludselig stærkt, og inden længe blev jeg indkaldt til operation. Hvis jeg på det tidspunkt ikke allerede havde mistet forbindelsen til min krop fuldstændig, skete det her. Dengang havde man ikke så gode metoder som i dag, og operationen var et langt større indgreb, som for evigt forandrede formen på mine knogler nederst i ryggen.

Jeg blev voldsomt syg af narkosen og kastede op i 14 timer efter, men derudover kom jeg mig ret hurtigt. I hvert fald langt hurtigere end mine medpatienter, der var meget ældre og i en helt anden form end mig.

Smerterne var også aftaget. Men væk var de ikke.

De kommende ti år fyldte ryggen stadig meget, både fordi der var mange ting, den begrænsede mig i at gøre, men også fordi den altid var forbundet med smerter.

En dag sad jeg oppe på Århus Universitetshospital, hvor en læge fortalte mig, at jeg havde endnu en discus prolaps, og at mine knogler i øvrigt var håbløst degenerede, hvilket blot ville bliver værre og værre (og ja, jeg må indrømme, at røntgenbilledet talte for sig selv – knoglerne lignede ikke knoglerne i den fine rygsøjle, der stod til demonstration på lægens bord).

Faktisk mente lægen ikke, at jeg som 40-årig ville kunne leve et normalt liv uden smerter. Med mindre altså, at jeg fik foretaget en stivgørende operation, hvilket betød, at der skulle opereres stål ind i den nederste del af min ryg, som jeg så aldrig ville kunne bevæge igen. Men statistikkerne for at blive smertefri var “rimelig gode”…

Fra da af forlod jeg den etablerede lægeverden fuldstændig, og begyndte i stedet rejsen tilbage til min krop.

Vrede og frustrationer blev skiftet ud med en venlig, kærlig og åben tilgang til det, der foregik i min ryg, Fremfor at skubbe smerterne væk og prøve alverdens tricks for at få dem til at forsvinde, begyndte jeg at blive nysgerrig på, hvad der egentlig foregik.

Jeg gik min helt egen vej og blev ekspert i, hvad der virkede for MIN ryg.

Det helt store forandring opstod en dag til en yoga-time (en af de ting, jeg havde erfaret som en virkelig god ting både for min ryg og resten af mig).

Under afspændingen til slut i timen, kom jeg pludselig i kontakt med knoglerne nederst i min ryg. Jeg kiggede på dem, betragtede alle deres sjove former og besluttede mig for, at det var helt ok, at de så sådan ud. Det kunne jeg sagtens leve med. Jeg havde følelsen af at “tale” med knoglerne og benyttede den helt unikke oplevelse til at gøre dem til mine bedste venner.

Efter mange års krig og modstand sluttede jeg fred med det forpinte område i min krop. Jeg sendte det store mængder af kærlighed og gjorde det til en fuldt og helt intregreret del af mig.

Og smerterne FORSVANDT.

Det føltes næsten som et mirakel, og det er uden tvivl den største spirituelle oplevelse, jeg har haft i mit liv indtil nu. En oplevelse som jeg tænker tilbage på med stor taknemmelighed.

Efter oplevelsen slap jeg rollen som rygpatient fuldstændigt og begyndte at betragte min krop som det allermest værdifulde i mit liv, og jeg har siden da stort set ikke haft en dag med smerter i ryggen.

Hvis jeg i dag en sjælden gang imellem oplever begyndende smerter i ryggen (eller andre steder) sender jeg med det samme store mængder af kærlighed til området, hvorefter smerterne som regel forsvinder.

Vores krop er vores allerbedste ven, og på baggrund af de oplevelser, jeg har haft, er det min helt klare overbevisning, at vi kan heale næste alle skader og lindre mange smerter ved behandle kroppen med venlighed, accept og kærlighed fremfor at overhælde den med irritation, frustration og vrede, når den gør ondt.

Hvad tænker du?

kh Lisbeth

 

Udgivet i Meditation, Nærvær, Positiv tænkning, Smerter, Stresshåndtering
2 kommentarer til “Den dag jeg sluttede fred med min krop
  1. Robin siger:

    Hej Lisbeth
    Håber at, du har det godt.
    Vi har haft i kontakt med hinanden for flere måneder siden (jeg bor i København) og jeg husker tit din historie som jeg bruger som inspiration for at komme videre med mit liv og forsøge at leve uden smerter, dog uden held indtil videre.
    Jeg vil så gerne kunne opleve det du oplevede og prøver at forstå hvad der sket for dig dengang, på en sådan begribelige måde.

  2. lisbeth siger:

    Hej Robin,
    Jeg er ked af at høre, at du stadig ikke har det bedre. Godt at du stadig kan bruge min historie som inspiration og bevare troen på, at du kan få det bedre. Vores rygge er forskellige, men jeg er sikker på, at der også er en vej for dig til færre smerter. Jeg ønsker dig alt det bedste – og fremfor alt – langt færre smerter.
    kh Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.