Kender du det her?
Forleden overhørte jeg en samtale i Super Brugsen, mens jeg for 3. gang ledte på den samme hylde efter de ris, der, sjovt nok, stadig ikke var der.
Samtalen foregik mellem et par, og inden den startede, havde B leveret en meget lang klagesang over ALT det, der bare ikke fungerede for hende.
A: “Du skal bare prøve at se lidt mere lyst på det hele”
B “Det ved du jo godt, jeg ikke kan”
A” Jamen hvorfor?”
B: “Fordi sådan er jeg bare ikke. Jeg er ikke sådan en, der ser lyst på tingene – sådan er jeg født”
Og så var den samtale ligesom forbi.
Og hvorfor fortæller jeg så dig om det?
Fordi jeg forestiller mig, at du måske har oplevet en lignende situation – måske endda med dig selv som deltager?
Hvis du kan genkende det bare en lille smule, og også nogen gange tænker “Jamen sådan er jeg/mit liv/min situation bare”, så læs lige med her:
Psykologer, der gennem mange år har forsket i , hvad der gør os glade og lykkelige, har fundet frem til følgende:
50% af niveauet af glæde i dit liv afhænger af dine gener.
Jamen, så HAR det jo noget at gøre med, hvordan jeg er født, vil du måske argumentere nu. Ja, men kun 50% af dit glædesniveau er styret af dette.
Det betyder, at selvom du skulle være født med lidt pessimistiske gener – ja, så er der altså stadig meget, du kan gøre, for at påvirke glæden i dit eget liv – frem for blot at slå dig til tåls med, ”at sådan er du”.
10% afhænger af dine omstændigheder (job, hus, bil, økonomi etc.)
Ja, du læste rigtig. Kun 10% af glæden i dit liv afhænger af dine omstændigheder. Så husk lige det, næste gang du lader din glæde afhænge af det nye køkken, den nye bil eller den store gevinst i Lotto (der sansynligvis alligevel ikke dukker op…ja, undskyld pessimismen…)
Som den skarpe læser, jeg ved, du er, har du sikkert allerede regnet ud, at der nu er 40% tilbage. Og det er her, det bliver virkelig interessant.
Det er nemlig sådan, at:
40% af glæden i dit liv afhænger af dine egne tanker og handlinger
40%! Det er altså en hel del. Som du frit kan råde og over og gøre med, hvad du vil. Hver gang noget sker for dig (også når det er rigtig dårligt) kan du gå enten “op” eller “ned” alt efter, hvad du tænker om det, der sker. Og alt efter hvilke handlinger, du foretager dig bagefter.
Det er da interessant, ik’?
Tænk at vi faktisk har så stor indflydelse på vores eget liv.
Desværre er rigtig mange mennesker slet ikke bevidste om denne magtfulde ressource, som de altid har lige ved hånden.
I stedet lader de sig fange (og tynge) af omstændighederne, som får skyld for alverdens sorger. Eller de vælger “Sådan-er-jeg-født-undskyldningen”, som de i princippet kan holde sig selv nede med for evigt.
Hvad gør du?
Stop op et øjeblik og lav et lille notat om det her:
____________________________________________
Måske er det tid til forandring?
Hvordan ser det ud med dine overbevisninger?
Selvfølgelig kan vi ikke styre, hvad der sker af ydre ting omkring os.
Men den indre reaktion, styrer vi 100% selv.
I og med det jo trods alt kun var 40%, og der også var nogle gener, der spillede ind, ja, så kan det godt kræve en god portion træning altid at vælge “op” i stedet for “ned”, hvis noget går galt.
Som jeg skrev til dig i sidste uge, er glæden noget, vi bevidst vælger til, hvilket jeg synes understreges meget godt at ovenstående.
Men en ting er at vide, at det er det, der skal til.
Noget andet er at gøre det.
Især hvis man er fyldt med stærke overbevisninger som f.eks.:
“Jeg er altid uheldig”
“Det lykkes aldrig for mig”
“Jeg dur ikke til noget”
Men også det, kan vi arbejde med, så negative overbevisninger bliver vendt til positive, og ikke længere spærrer for at vælge glæden til i vores liv.
Det kræver træning – og måske lidt hjælp på vejen. Men det kan lade sig gøre!
kh Lisbeth
Ps: Hvis du vil have et kærligt skub på vejen til mere glæde i dit liv, så snup et eksemplar af Hverdagsglæde-bogen, som giver dig 24 sikre veje til at øge glæden i din hverdag.
Skriv et svar