Når hverdagen suser afsted og er fuld af ting, der konstant skal ordnes og gøres, kan vi meget nemt overhøre vores inderste behov.
Faktisk er der ofte så meget støj omkring os, at vi ikke engang hører de behov, der ligger lige under overfladen.
Basale behov som søvn, trangen til noget at drikke, behovet for noget at spise eller behovet for en pause bliver undertrykt, fordi der liiiige er noget andet, vi skal ordne først. Hverdagen drukner i larm fra arbejdsopgaver, skærme i alle udgaver og mennesker, vi skal hjælpe med det ene og det andet.
Når de basale behov som søvn, sult og tørst bliver store nok, reagerer vi som regel på dem. Det er vel trods alt alligevel de færreste, der er døde af sult, fordi den ene arbejdsopgave tog den anden… Men de uopfyldte behov slider på kroppen og dræner den for energi og overskud. Står det på gennem længere tid, kan det komme så vidt, at det bliver svært at genoprette den gode balance lige med det samme.
Hvor de basale behov automatisk begynder at støje og forstyrre så meget, at vi til sidst reagerer på dem, gør de inderste behov sig ofte kun bemærket med en sagte hvisken langt inde i kroppen. Noget vi umuligt kan høre, med mindre vi slukker for hverdagens larm og retter vores fokus indad i stedet for udad.
Nogle gange undgår vi bevidst eller ubevidst at lytte til den indre hvisken, fordi vi ikke ved, hvad vi skal stille op med det, vi hører. Måske handler de inderste behov om store, lidt uhåndgribelige ting som mere frihed, mere kærlighed, mere ro, mere glæde, mere spænding, mere tid alene, eller om at kunne trække sig helt tilbage i nogle måneder uden forpligtelser og krav om præstation.
Når vi tør lytte til disse behov og lade os guide af dem (og samtidig tager godt vare på de basale behov), er vi rigtig godt garderet mod stress og ubalance i hverdagen.
Måske er det ikke umiddelbart muligt at opfylde et behov som f.eks. at kunne trække sig helt tilbage i nogle måneder uden forpligtelser og krav om præstation. Men vi kan arbejde hen imod, at det bliver muligt eller, endnu bedre, sørge for at lægge små personlige tidsoaser ind i hverdagen, hvor vi bare har helt fri og kan gøre lige, hvad der passer os bedst. Kan det kun blive i 10 min. er det sådan, det er. Og det er langt bedre end slet ikke at lytte til behovet.
Handler behovet om mere kærlighed, kan vi ligeledes starte i det små og gøre en lille kærlig handling mod et andet menneske. Gør vi det hver dag, vil vi inden længe begynde at få kærlighed tilbage. Handler det om mere frihed, kan vi spørge os selv, hvad frihed egentlig betyder, og hvad der kunne give blot en lille følelse af frihed. Og så begynde at gøre det hver dag og langsomt tilføje flere og flere handlinger, der giver frihedsfølelse.
Prøv hver dag at sætte en lille, stille stund af til at lytte til dine allerinderste behov. Spørg dig selv hvad de handler om, og hvad du har brug for, når du virkelig mærker efter og er ærlig overfor dig selv. Og sørg så for at handle på dit behov så hurtigt som muligt.
kh Lisbeth
Det er virkeligt godt beskrevet
det er så vigtigt, at lytte til de basale behov
og, når hverdagens udfordringer begynder at udvikle sig til alt for mange belastninger, så kan du klare det, når du har trænet i at mærke dine behov, mærke efter “uregelmæssigheder” som diverse skævheder i følelsesregisteret…. bekymrethed, kedafdet-hed, irritabel.hed, aggressivetet opstår på baggrund af for mange belastninger, depression og anden stærk psykisk ballance, ligeså. Og det hele, fordi de basale behov er udsat utilfredsstillede eller måske svigtede / totalt overdøvede af…. for mange belastninger. Så… er vi gode til at tilfredsstille bare nogele af de basale behov, så kan vi komme i psykisk balance, nårsomhelst. Også under pres fra for mange udfordringer / belastninger. Det er en træningssag. Jeg er nu ret godt trænet gennem fem år, med en baggrund som svært psykisk syg.jeg klarer mange svære belastninger idag, fordi jeg har rrænet, at kunne tilfredsstille mine basale behov. Man kunne billedligt sige, man starter i det ene hjørne, og tager fat, der hvor det umiddelbart er nemmest. Måske med kaffen, som jeg plejer at sige. NYYYd kaffen. Og langsomt breder man mere nydelse, altså, langsomt indtages hele rummet. Rummet er således tegne på at du er god til at lytte til dig selv og liepræcis dine behov og ligepræcis den måde du bedst får dækket disse. Og samtidigt, hvordan du bedst muligt får mest mulig velvære og nydelse ind i livet.Således mærker du hurtigere uballance, således træner du, at stoppe op, inden “den indre box” imploderer / eksploderer og skaber uballancer.Og således undgår vi de forskellige alvorlige psykiske kriser. Ting tager tid, når først vi brydersammen og knækker. Lang tid. Jeg har ligget ned, næsten konstant i femten år……. Det kan altså lade sig gøre, at få det rigtigt godt igen. Jeg, og mange mange med mig, er på en måde beviset på at Lisbeth rammer plet, her – igenigen
TAK Lisbeth for dine smukke ord og din smukke billeder
mvh Lone Høeg
Tusind tak Lone 🙂
Tak for indlægget, du har et par gode tips som jeg vil indarbejde.
Jeg faldt over en anden god ide som jeg er ved at prøve. Det handler om at skrive og især om at skrive en slags dagbog. Det virker som om det letter lidt at få tingene ned på papir. Jeg ved ikke om det bare er indbildt, men jeg synes at det har hjulpet mig.
Her er det http://workstyle.dk/5-gode-grunde-til-skrive-dagbog/
Hej Line, det er en rigtig god – og ofte meget virkningsfuld øvelse – at skrive dagbog.
kh Lisbeth