Hvordan ser dine planer ud for Påsken?
Er to-do listen lang og tætskrevet – eller er den let og luftig? Og indeholder den nu det, der virkelig er vigtigt?
Hvis den ligner min, som den meget ofte så ud før i tiden, kunne den se ud nogenlunde sådan her:
Påskefrokost for familien (hjemme med hjemmelavet mad)
Påskefrokost for svigerfamilien (hjemme med hjemmelavet mad)
Påskefrokost hos venner (mindst en hel dag ude)
Male kontor
Reparere fliser på badeværelset
Gøre haven forårsklar
Så frø til alle de blomster, jeg vil plukke i sensommeren
Rydde op i bunker
Rydde op i lidt flere bunker
Rydde ud i vintergardaroben
Gøre skabe rene
Gøre flere skabe rene
Gøre rent i kælderen
Ringe til alle dem, jeg ikke har fået ringet til
Betale regninger
Komme på forkant med vasketøjet
…
Ud over denne liste, var der så alt det, der ikke stod på listen, men som jeg selvfølgelig også ønskede – men stort set aldrig fik: tid til børnene, tid til min mand, tid til afslapning, tid til MIG. Jeg regnede ligesom bare med, at der naturligvis også blev tid til disse ting…
Som du måske har gættet, er jeg en tidsoptimist. Sådan en, der tror, at alting kan nås på den halve tid.
Før i tiden styrede det af sted med mig og bragte alting ud af balance. I dag ved jeg, hvad jeg skal gøre for at imødekomme min indre tidsoptimist og sætte en stopper for alen lange to-do lister og andre mere eller mindre vanvittige ting, der forhindrer mig i at gøre lige præcis hvad ferier er til for: Afslapning, genopladning og kærligt samvær med de mennesker, der betyder allermest.
I min verden, gør vi dette allerbedst, når vi husker at gøre det, der – når alt kommer til alt – virkelig er vigtigt.
Som en lille reminder og hjælp til mig selv lavede jeg derfor på et tidspunkt “Den virkelig vigtige to-do liste”. Bliver der tid tilovers efter denne, ja, så kan det da godt være, at der bliver malet en enkelt væg og fjernet en bunke eller to. Dybest set kan dette nemlig også give rigtig god energi. Men kun når alle disse praktiske opgaver udføres i smuk balance med nedenstående liste.
Hvis du har det bare en lille smule som jeg, kan du måske lade dig inspirere af listen her de kommende 5 dage.
Den virkelig vigtige to-do liste (udfør denne før noget andet):
Smil
Træk vejret (dybt)
Grin
Spille sammen med børnene
Gå i skoven
Kør til vandet
Smil
Træk vejret (dybt)
Lav ingenting
Lav ingenting
Lav ingenting
Kysse min mand
Kysse lidt mere med min mand
Træk vejret (dybt)
Smil
Kramme mine børn
Sove
Sove lidt mere
Lav ingenting
Glæde en person, der betyder meget for mig
Plukke tulipaner
Mærke haven
Kigge på haven
Plante frø (hvis jeg gider)
Se sjove film sammen med børnene
Fortælle sjove historier for børnene
Finde visdomsord og hænge dem op på tavlen
Trække vejret (dybt)
Grine
Smile
Sove
Kysse
Elske
…



Skriv et svar