Vil du helt af med din stress? Så pas især på disse to faser, del 1

Stressens faser

I min nyeste bog Kuren mod stress bruger jeg nedenstående tegning til at illustrere de faser, man typisk går igennem på rejsen fra et stressfyldt til et stressfrit liv med energi og overskud.

Som du kan se på tegningen, er kurven ikke bare opadgående fra den dag, man starter med at arbejde sig ud af sin stress. Rigtig mange oplever nemlig at få det værre efter at være begyndt at anvende nogle af de værktøjer, jeg sætter dem i gang med.

De går ind i det, jeg kalder stressens anden fase, der mere føles som et dyk end en fremgang. I denne fase er der behov for stor støtte og opmuntring til at komme videre. For hvis der er noget, der er hårdt og demotiverende, er det følelsen af at have gjort en aktiv indsats og så blot få det endnu værre.

Men hvorfor?

Måske tænker du nu, om det så ikke var bedre at lytte til en anden end mig 🙂

Men der er naturligvis en mening og god forklaring. For når en stressramt starter i et af mine stresshåndteringsforløb, beder jeg ham eller hende om at begynde at bringe opmærksomheden ned i kroppen – og om at begynde at mærke kroppen.

Det er kroppen, der fortæller os, hvor stressede, vi er. Og kroppen sender tusindvis af signaler til hjernen om, at den er ude af balance, længe før den reelt bliver stresset. Men typisk lytter vi ikke. Mange har helt mistet kontakten til kroppen og er ikke i stand til at mærke kroppens budskaber. Andre mærker dem, men prioriterer ikke tiden til at tage sig af dem. I stedet dulmes signalerne med alt for meget arbejde, for lidt søvn, eller alt for meget sukker, kaffe, cola eller andre stimulanser, der lægger en dæmper på både vores følelsesmæssige og reelle fysiske tilstand.

På et tidspunkt “råber” kroppen dog så højt, at den ikke længere kan overhøres. Det er typisk her en stressramt kontakter mig, og vi indleder et samarbejde, der bringer den stressramte tilbage til en glad og stressfri hverdag.

Og noget af det første jer gør, er at bede den stressramte om at bringe opmærksomheden ned til kroppen. Blive venner med kroppen igen ved at mærke kroppens tilstand og dens budskaber og, ikke mindst, tage sig af dem.

Av

Hvis man gennem længere tid ikke har mærket sin krop og i den tid samtidig har bygget en masse stress op i kroppen, så kan det gøre virkelig ondt pludselig at skulle mærke efter og forholde sig til alt det, som man har forsøgt at arbejde eller spise sig langt væk fra gennem lang tid (for nogen kan det være flere år).

Og det er her dykket kommer. Følelsen af, at nu er det hele da meget værre.

Men det er det ikke. Det er blot et tegn på, at man er rykket over i fase to, som er en naturlig og nødvendig fase at gå igennem for at slippe stress. Hvor hård denne fase er afhænger af, hvor langt væk man er kommet fra sin krop.

Men de fleste oplever dykket i større eller mindre grad. Den gode nyhed er, at alt er som det skal være. Som det også ses af tegningen, bringer dykket en et skridt nærmere den stressfrie hverdag. Man er altså hverken gået tilbage eller i stå. Man er derimod rigtig godt på vej.

Jeg håber, at du vil tage dette budskab med dig i dag, hvis du oplever at være i fase to lige nu, eller måske kender en, der er det. Du skal ikke give op eller gå tilbage til det, der gav dig stress. Du skal fortsætte med at gå igennem den svære fase. For du går fremad, og inden længe går du også opad igen.

I næste uge skriver jeg om en anden svær fase på rejsen til det stressfrie liv. En fase, der – hvis den ikke håndteres rigtigt – desværre gør, at mange falder tilbage i stress og aldrig når rejsens slutdestination. Du kan heldigvis med enkle tiltag undgå at blive fanget i den fase. Mere om det i næste uge.

kh
Lisbeth

Ps.: Du kan også læse meget mere om stressens faser, og om hvordan du håndterer dem i bogen Kuren mod stress

Udgivet i Kuren mod Stress, Stress, Stresshåndtering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

FÅ EN GRATIS

MEDITATION + GUIDE

til øjeblikkeligt at reducere dit stressniveau

Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering




Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

5 måneders onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kuren mod stress, stresshåndtering med stresscoach Lisbeth Fruensgaard, onlineforløb mod stress

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.