Sådan går du fra middelmådige til ekstraordinære resultater

Hvor ligger dit fokus?

Hvis du er bare lidt lige som mig, tænker jeg, at du gerne vil gøre det godt på arbejdet. Skabe gode resultater og være i stand til at gøre en positiv forskel. Og ikke bare en middelmådig forskel. Men en forskel der virkelig betyder noget. Noget, der ligger ud over det ordinære  – gerne en, der gør din indsats ekstraordinær.

Kan du genkende det bare en lille smule?

Det tror jeg, de fleste af os kan. Desværre begår de fleste også en stor fejl i arbejdet på at skabe ekstraordinære arbejdsmæssige resultater.

Mange lægger nemlig fokus udelukkende på den indsats, de yder på jobbet. De bruger mange lange timer uden pauser på at forfine og gøre alle mulige tiltag, der kan lede til et ekstraordinært resultat. Lange møder, nye kontakter, nye test, ny viden osv.

Alle disse ting er naturligvis også vigtige for det gode resultat. MEN.
Der er noget, der er langt vigtigere.

Hvis du virkelig vil performe og gå fra det middelmådige til det ekstraordinære, skal du rette størstedelen af dit fokus mod den del af dit liv, hvor du IKKE er på jobbet.

Test dig selv – skaber du grobund for succes?

Det du foretager dig, når du ikke er på arbejde, er afgørende for, om du vil være i stand til at skabe resultater, der bare nærmer sig noget ekstraordinært.

Så spørgsmålet er, hvordan du bruger den tid, hvor du ikke arbejder? Og om du overhovedet har tid, hvor du ikke arbejder…

Prøv af tage nedenstående test. Hvis du kan svare nej til blot et enkelt spørgsmål, vil du med en indsats på området hurtigt kunne skabe en bedre grobund for succes og alle de resultater, du drømmer om. Og det gælder ikke kun succes i arbejdsmæssig sammenhæng – men derimod succes på alle områder i livet.

Test dig selv:

  • Bruger du minimum 1/2 time hver dag på indre refleksion. Tid hvor du er alene, og der er helt stille omkring dig? (= alle typer af skærme er slukket), så du kan høre din indre stemme?
  • Bruger du daglig tid sammen med de mennesker, du holder allermest af?
  • Får du mellem 7- 8 timers god søvn hver nat?
  • Får du dagligt lys, frisk luft og motion i minimum 1/2 time?
  • Holder du minimum 3 ægte pauser i løbet af din arbejdsdag (find ud af, hvad ægte pauser er her)
  • Bruger du jævnligt tid på at reflektere over, om du overordnet er på rette vej og om det, du gør, kan gøres bedre?
  • Bruger du jævnligt tid på at forbedre og udvikle dine personlige relationer?
Hvordan ser det ud for dig  – er der plads til forbedring? Måske på flere punkter? Så vælg det vigtigste punkt ud og start der allerede i dag.
God fornøjelse
Udgivet i Balance, Business in Balance, Kuren mod Stress, Mental robusthed, Pauser, Stresshåndtering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.