3 trin til at navigere i kaos

Lisbethaug13-2lavEn gang imellem ramler tingene om ørerne på os, og livet føles for en kortere eller længere stund kaotisk og uoverskueligt.

Det kan være noget arbejdsmæssigt, der pludselig tager en kaotisk drejning, eller det kan være noget privat. Jeg har selv oplevet det flere gange og i forskellige udgaver.

Senest her i den forgangne uge, hvor min hjemmeside pludselig forsvandt for senere at dukke op igen i en meget gammel udgave og uden en række vigtige data.

Kaos opstod også for et par år siden i en helt anden udgave, hvor min mand pludselig blev syg over længere tid,  hvilket i en lang periode vendte op og ned på vores hverdag.

I disse situationer har jeg været helt utrolig glad for mine teknikker til at bevare roen og navigere sikkert fremad, trods kaotiske omstændigheder. Uden disse teknikker ville mit indre lynhurtigt blive lige så kaotisk som mine ydre omstændigheder, og gøre det umuligt for mig at yde noget hverken arbejdsmæssigt eller sammen med min familie.

Jeg har samlet de teknikker, jeg har haft allermest glæde af til dig i dag. Måske kan de være til gavn for dig også, hvis der er eller står kaos eller problemer i dit liv.

3 vigtige trin til at navigere i kaos

Trin 1. Bevar roen
Den allerbedste måde at bevare roen på er ved at huske den dybe vejrtrækning. Træk vejret helt ind og ånd ud, mens du siger højt (eller inden i dig selv) “rooolig”. Med den dybe vejrtrækning aktiverer du dit para-sympatiske nervesystem, hvilket svarer til at trykke på bremsen i forhold til den stressreaktion, som det ydre kaos er ved at forårsage.

Trin 2: Slip fortiden
Hvis du oplever kaos i dit liv, om det så er sygdom hos dig selv eller et familiemedlem, noget arbejdsmæssigt eller måske en voldsom konflikt i familien, der pludselig skaber usikkerhed om fremtiden, så forsøg at slippe det “der kunne have været”.

Vores første reaktion vil nemlig typisk være: “bare det her ikke var sket” eller “hvis det her ikke var sket, ville alt være godt lige nu”. Og disse tanker er jo både forståelige og naturlige. Men vi kan gøre os selv en tjeneste ved ikke at hænge fast i tankerne, der jo kredser om noget, vi ikke kan ændre, uanset hvor mange gange vi tænker det.

I stedet kan vi hjælpe os selv ved at forholde os til den situation, som er virkelig NU og dernæst lade vores energi gå til de muligheder, der er i situationen, fremfor at lade energien gå til det, der kunne have været.

Trin 3. Bevar positivt fokus
I kaotiske og negative situationer er det meget nemt at lade de sorte tanker tage over og lade sig trække ned i et stort uoverskueligt hul. Forsøg i stedet at bevare et positivt fokus med tillid til, at tingene før eller siden løser sig.

Det betyder ikke, at de negative tanker ikke må være der, eller at de skal undgås for hver en pris. Men blot skal du undlade at hænge fast i dem ved at tænke dem igen og igen og lade dem trække dig ned.

Prøv i stedet at anerkende, at de er der, og parker dem så  – enten rent mentalt eller fysisk ved at skrive dem på en post-it, som du hænger bag på døren eller et andet sted, der ikke forstyrrer dig. På den måde mister de deres magt over dig, og du kan lade energien gå til positive scenarier og realistiske handlings- eller løsningsmuligheder i den konkrete situation.

I forhold til at gennemføre trin 2 og 3 har det været en kæmpe hjælp for mig at meditere dagligt i ca. 15 minutter og i øvrigt praktisere teknikkerne fra mindfulness. Måske kan du have glæde af at gøre det samme, hvis du synes at trin 2 og 3 og svært at gennemføre i praksis.

Når tingene bliver svære og problemfyldte, tænker jeg også på en fantastisk vending, som jeg engang hørte den amerikanske forfatter Louise Hay sige:

“Out of this problem will come something good”

Den passer så godt til min grundholdning om, at der ofte er en eller anden mening med tingene, selvom vi ikke lige kan se det i første omgang.

Så lige nu venter jeg spændt på, hvad “something good” er i forhold til mine hjemmesideproblemer 🙂

Udgivet i Energi, Glæde og overskud, Ikke kategoriseret, Mindfulness, Stress, Stresshåndtering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.