Kærlighed & venlighed
Mindfulness handler ikke kun om at fokusere din opmærksomhed på det aktuelle øjeblik. Mindfulness handler også om at praktisere venlighed og kærlighed – til dig selv og til verden – og blive din egen bedste ven.
Når du er din egen bedste ven, kan man sige, at du lever sammen med en person, der virkelig elsker dig – nemlig dig selv. Dette vil gøre det nemmere for dig at fokusere din opmærksomhed mod bestemte ting og leve livet mere fuldt.
Øvelse: Kærlighed & venlighed
Men denne øvelse kan du træne din evne til at vise kærlighed og venlighed over for både dig selv og din omverden. Lav øvelsen og lad dig overraske over den store effekt, den har på din tilgang til livet.
Luk øjnene og ret fokus mod dit åndedræt. Brug et øjeblik på at mærke de fornemmelser, der opstår hver gang du trækker vejret.
Sig nu følgende sætninger højt eller inden i dig selv:
Lad mig være glad og lad mit hjerte være fyldt med kærlighed
Lad mig være sund og lad mig have en krop, der giver mig energi
Lad mig være tryg og beskyttet fra sygdom og skader
Lad mig leve med den lethed, der følger med at være veltilpas og have det godt
Se nu en person for dig, som har været en mentor for dig eller på anden måde en vigtig person i dit liv. Fortsæt sætningerne:
Lad (navn) være glad
Lad (navn) være sund
Lade (navn) være tryg
Lad (navn) leve et liv med tilfredshed og veltilpashed
Se nu en ven for dig og sig sætningerne:
Lad (navn) være glad
Lad (navn) være sund
Lade (navn) være tryg
Lad (navn) leve et liv med tilfredshed og veltilpashed
Se nu en neutral person for dig – en du ikke kender så godt men bare har mødt kort eller set ansigtet på. Sig igen:
Lad (navn) være glad
Lad (navn) være sund
Lade (navn) være tryg
Lad (navn) leve et liv med tilfredshed og veltilpashed
Vælg en person, der udfordrer dig. En du har haft en skænderi med eller et andet udestående med. Sig følgende sætninger:
Tilgiv mig for alt hvad jeg har sagt og gjort, der har påført dig smerte
Jeg tilgiver dig for alt hvad du har sagt eller gjort, som har givet mig smerte
Lad (navn) være glad
Lad (navn) være sund
Lad (navn) være tryg
Lad (navn) leve et liv med tilfredshed og veltilpashed
Vend nu tilbage til dig selv og sig:
Lad mig være glad
Lad mig være sund
Lad mig være tryg
Lad mig leve et liv med tilfredshed og veltilpashed
Forestil dig nu hele verden og send kærlighed og venlighed til hele planeten, mens du siger:
Lad planeten og alle levende skabninger være glade og fulde af kærlighed
Lad planeten være sund og fyldt med energi
Lad denne verden være tryg og beskyttet fra alt ondt
Lad verden leve med den lethed, der kommer af at have det godt
Tag en dyb indånding, mærk dig selv, mærk din energi og mærk hvordan du kærligt er forbundet til resten af verden
Åben øjnene igen.
(med inspiration fra The Mindful Brain, Daniel J. Sielgel)



Hej Lisbeth
Jeg synes at der er nogle gode råd du kommer med her. Jeg har selv lidt af både stress og lavt selvværd efter jeg var ude for en ulykke, der ændrede både mit og min families liv. Jeg havde svært ved at tilgive den person, der havde skylden for ulykken, selvom vedkommende ikke gjorde det bevidst. Derfor anbefalede en af mine veninder at tage et kursus i mindfulness hos noget der hedder Probana, hvilket har hjulpet mig gevaldigt på den lange bane.
Jeg er igen glad og positiv, selvom det har været en lang kamp at acceptere mit ændrede udseende og det at jeg har færre kræfter. Det gælder om at have et godt og støttende bagland – det hjalp mig meget igennem hele processen 🙂
Jeg glæder mig til at læse flere af dine indlæg!
/Marie
Tusind tak Marie for din kommentar. Og, ja, jeg kan forestille mig, at mindfulness har været meget brugbart i din situation.Dejligt at høre, at du har det godt igen.
kh Lisbeth