På hold 3 i online forløbet Kuren mod Stress er vi nu nået næsten halvvejs.
De sidste par uger har vi især haft fokus på sammenhængen mellem stress og tanker. For faktum er, at langt det meste stress skabes af vores tanker – tanker om alt det, der muligvis kan gå galt.
Da vores hjerne ikke kan kende forskel på tanker og virkelighed, reagerer den blot på det, vi tænker. Og hvis vi tænker en stresstanke (f.eks. hvad nu hvis jeg ikke når det, ikke kan klare det, ikke er god nok, ikke kan leve op til de andre etc.) begynder kroppen med det samme at producere stresshormoner.
Kroppen opfatter det nemlig som om, der er fare på færde, fordi “hvad-nu-hvis” tankerne signalerer, at der venter noget farligt eller ubehageligt lige rundt om hjørnet. For at ruste sig bedst muligt til denne fare, gør kroppen, vha af stresshormonerne, sig klar til kamp (eller flugt).
Vi kan altså alene via vores tanker skabe rigtig meget stress i vores krop. Det at arbejde med at ændre de stressfremkaldende tanker til tanker, der støtter og skaber overskud, er et af de vigtigste stresshåndteringsværktøjer, der findes, og indgår derfor også som en central del i Kuren mod Stress forløbet.
De stressfremkaldende tanker kan inddeles i flere kategorier, og blandt disse havde vi i forleden “sammenlignings-kategorien” oppe og vende. Med denne slags tanker vurderer vi hele tiden vores eget værd ved at sammenligne os med andre.
Når vi skal vurdere, om vi er en god mor eller far, kigger vi på andre forældre og spørger os selv, om vi gør det lige så godt. Når vi skal afgøre, om vi gode nok som søn eller datter, sammenligner vi med vores søskende, og når vi skal vurdere om vores arbejdsindsats er ok, sammenligner vi med vores kolleger, osv.
Som udgangspunkt kan denne sammenligning være ret uskyldig. Problemet er, at vi meget ofte kommer til at sammenligne vores egne svageste sider med andres stærkeste sider. Dermed kan det kun blive en tab situation for os selv med en konklusion om, at vi ikke er gode nok, og at vi ikke slår til, som dem, vi er.
Disse negative sammenligningstanker er den direkte vej til konstant indre uro og stress.
Styr uden om
Den bedste måde at slippe disse tanker på og dermed styre udenom den konstante indre uro og utilstrækkelighedsfølelse, som de giver anledning til, er at huske på, at disse “stærke” personer også har svage sider. På den måde udlignes ubalancen, og vi kommer alle på samme niveau.
Husk på at super (wo)man imaget ALTID KUN ER EN FACADE. Enhver kvinde og enhver mand med stærke sider har også svage sider. Det er dem, vi andre ikke hører om!! Og derfor får vi dannet os et billede af, at de ikke er der.
Men det er de.
Og det er jo ikke fordi, vi skal bruge det til at glæde os over, at andre har svage sider og sidde og tænke “ha-ha”. Men vi skal bruge det til at minde os selv om, at ALLE har stærke og svage sider, og at vi er gode nok præcis, som vi er.
I samme øjeblik vi med vores tanker fortæller kroppen, at vi er gode nok, præcis som vi er, fortæller vi også indirekte kroppen, at alt er som det skal være. Der er ingen farer, der lurer rundt om hjørnet. Alt er godt, og kroppen kan slappe af. I den situation stopper produktionen af de ekstra stresshormoner helt automatisk og den indre uro og utilstrækkelighedsfølelse erstattes med en følelse af ro, tryghed og balance.
Så husk det nu: Alt er godt og du er præcis, som du skal være.
Måske tænker du nu, om du så bare skal acceptere dine svage sider, selvom du er rigtig træt af dem og ikke kan stå inde for dem, fordi de ikke harmonerer med den, du gerne vil være.
Det skal du naturligvis ikke.
Det er intet i vejen med at arbejde på at ændre sig. Det vigtige er, at du gør det udefra DINE standarder for, hvordan tingene skal være, og ikke andres standarder.
Når du på den måde tager udgangspunkt i dig selv og hele tiden arbejder på at skabe den hverdag, DU tror på, og være person DU bedst kan lide, kan det faktisk være med til at sænke stressen fordi du i højere og højere grad begynder at leve det, du tror på.
Men du skal gøre det med udgangspunkt i DIG. Glem de andre – det er jo ikke deres liv, du skal leve. Det er dit.
kh Lisbeth
Skriv et svar