Noget af det, der gør livet allermest svært for både en stressramt og personerne omkring den stressramte, er mangel på viden om, hvad stress egentligt er.
Den manglende viden giver anledning til utrolig mange misforståelser, fejlagtige antagelser fra omgivelserne samt skyld, skam og dårlig samvittighed hos den stressramte.
Et meget vigtigt trin i arbejdet med at forebygge og kurere stress er derfor at udbrede viden om, hvad stress drejer sig om, og få aflivet nogle af alle de myter eller fejlagtige antagelser, der i dag omkranser det at have stress.
Der er bla. derfor, jeg har grundlagt STRESSMASTER Uddannelsen, hvor man netop lærer både at forstå og håndtere stress på rette vis.
Nedenfor finder du to af de værste og mest sejlivede myter, jeg ofte er stødt på i mine 10 års arbejde med stress. Del dem meget gerne med alle, der kunne have brug for ekstra viden om stress og stressramte.
Myte 1. Den stressramte er syg og bør ligge hjemme i sin seng
NEJ! Stress er ikke en sygdom på linje med influenza eller andre sengekrævende sygdomme. Når det så er sagt, kan stressen sagtens medføre, at den stressramte i en periode ikke kan andet end at ligge i sengen. Men heldigvis kan den stressramte ofte også foretage sig mange andre ting.
Stress er en hormonel ubalance i kroppen. Over tid kan ubalancen medføre sygdomme, men stress er ikke i sig selv en sygdom. Stress handler om overbelastning gennem længere tid, og arbejdet med at slippe stress går ud på at gøre, hvad der skal til, for at bringe krop og sind tilbage i balance. Og det er IKKE at ligge i sengen og stirre ind i væggen i dagevis.
I stedet kan den gode balance genvindes via f.eks.:
- Gåture i skoven
- Meditation
- Træning/bevægelse i passende mængde (f.eks. yoga, svømning etc.)
- Tankearbejde
Og gennem træning af hverdagsopgaver som:
- Små indkøbsture
- Afhentning af børn
- Havearbejde
- Mindre praktiske opgaver
- Deltagelse i sociale arrangementer
Udefra ser det muligvis ud som om den stressramte klarer disse opgaver fint. Men det du ikke ser er, hvad der foregår inden i den stressramte. Hver af ovenstående aktiviteter kan være en stor en kamp og en stor overvindelse for den stressramte. Og netop det at gøre det, og dermed udfordre sig selv og det der er allermest svært, vil ofte være et led i at komme tilbage til en god balance og en god hverdag igen – trin for trin.
Når jeg arbejder med stressramte handler meget af vores samarbejde om, hvordan de kan gå til disse hverdagsopgaver med en anden og mere ressourcegivende tilgang, end de har gjort før. Vi arbejder bl.a. med, hvordan de kan bruge et positivt tankesæt undervejs, der støtter og hjælper frem for at stresse og dræne ressourcer. Og vi arbejder med, hvordan de undervejs kan bruge åndedrættet og små korte meditationer for at komme igennem de forskellige situationer på den bedst mulige måde.
Jo mere de træner, jo nemmere bliver det. Og i takt med at stressen langsomt forlader kroppen, kan de begynde at vende tilbage til en normal arbejdsdag. Men det tager tid. Og det kræver en stor indsats.
Alle disse ting ser du ikke udefra. Her ser du blot en person, der tilsyneladende fungerer helt normalt. Men hvis du er ekstra opmærksom, vil du kunne aflæse i både øjne og kropsprog på den stressramte, at det langt fra er let. Og at personen lige i den handling, du ser, bruger alt den energi, der ER. Måske krævede indkøbsturen på 20 min. 3 timers hvile bagefter, fordi den drænende et i forvejen næsten tømt energikar. Men det ser du ikke.
Husk på dette og DEL meget gerne denne viden, hvis du hører nogen komme med udtalelser som “Helt ærlig, hun kan sagtens købe ind, men ikke gå på arbejde…hun kan da vist ikke have det så hårdt” eller “Når han kan hente børn, kan han vel også gå på arbejde” osv.
2. Stressramte udnytter sygemeldingen til at tage sig “en pjækker”
NEJ! Jeg har endnu ikke mødt en eneste sygemeldt stressramt, der ikke ønskede at komme tilbage til en normal hverdag så hurtigt som overhovedet muligt. Måske ser det udefra ud som om den stressramte “bare går og hygger sig derhjemme” (som jeg af og til desværre hører chef/kolleger/familie/venner sige).
Men det er IKKE sjovt at være stresset. Og det at gå derhjemme med stress er IKKE en afslappende hyggeferie. Det er HÅRDT og krævende arbejde, der kræver en stor daglig indsats. Den stressramte gør alt, hvad hun eller han kan, for at komme tilbage på arbejde så hurtigt som muligt.
Den stressramte kæmper ofte med følelsen af svigt og har tit mange tanker om, hvordan kollegerne nu skal klare de ekstra opgaver. Og om det i det hele taget nogensinde bliver muligt at kunne arbejde fuld tid igen.
Det ikke at kunne passe sit arbejde er for mange et stort nederlag og på ingen måder en ønskværdig situation.
Ingen stressramte tænker “Nej, hvor fedt, at jeg er sygemeldt med stress. Nu kan jeg rigtig gå og hygge mig herhjemme”. Ingen!
Er du stødt på andre myter eller fejlagtige antagelser om det at være stresset?
Så del dem meget gerne her nedenfor.
kh Lisbeth
Jeg har ofte hørt/mærket holdningen: handler det ikke bare om at tage sig sammen, når man har stress?
Det er hårdt arbejde at gentage: grundlaget for stressen er netop, at have været alt for god til at tage sig sammen, i alt for lang tid.
Vh Lea
Kære Lea,
Ja, det har du fuldstændig ret i.
Det var faktisk samme holdning, der lå til grund for titlen på min bog “Tag dig nu sammen, skat”, som refererer til, hvad man IKKE skal sige til en stress/angstramt, selvom det nogle gange er det, der virker mest nærliggende.
kh Lisbeth