Nedenfor kan du læse om en af de største fejl mange ledere begår.
Tag testen og undersøg om du uden at blikke kan svare: “det har jeg helt styr på” – eller om det måske er ved at være tid til at udvikle dine lederegenskaber.
Testspørgsmål nummer 2: Har du glemt at finde guldet i dine medarbejdere?
Der findes en vending, som lyder: “Den eneste måde, hvorpå du kan behandle alle ens, er ved at behandle dem forskelligt”. Når du skal finde guldet i hver enkelt af dine medarbejdere, kræver det menneskekendskab. Hvem er din medarbejder? Hvad er det, der motiverer lige præcis ham eller hende? Hvad er det, der får dem til at yde den bedst mulige indsats? At finde ud af dette kræver først og fremmest to ting:
1. Nysgerrighed
2. Nærvær
Som leder skal du være nysgerrig på at lære dine medarbejdere godt at kende. Lære at spørge ind på en oprigtig interesseret (og ikke snagende) måde, og du skal være fuldt nærværende, når dine medarbejdere svarer og agerer i det daglige. Med nærvær opfanger du nemlig også alt det, der ikke bliver sagt!
Du skal altså lytte opmærksomt! Selvfølgelig lytter jeg opmærksomt, tænker du måske. Men faktisk er det sådan, at de fleste både ledere og medarbejdere lytter på det, man kalder niveau 1 eller niveau 2.
Niveau 1 er det værste i forhold til opmærksomhed. Her lader man som om man lytter, men i virkeligheden er tankerne et helt andet sted – i møder, der begynder lige om lidt, i budgetter, i problemer derhjemme, i problemer fra et møde i går. Ja, alle andre steder end lige præcis hos den, der taler. Resultat bliver, at langt de fleste detaljer fra samtalen går tabt eller, endnu værre, bliver til fejl og misforståelser.
Niveau 2: Her lytter du til, hvad der bliver sagt. Men i stedet for virkelig at høre efter, er du koncentreret om, hvad du skal sige, hvordan hurtigst muligt kan lukke samtalen af, eller hvordan du selv kan fortælle noget, der er endnu mere interessant. At lytte på niveau 2 kan resultere i, at din samtalepartner ikke føler sig hørt og set. Du bliver heller ikke klogere på den person, du sidder overfor, fordi du ikke er nysgerrig og spørger ind til, hvad der bliver sagt.
Hvis du virkelig skal finde guldet i din medarbejder, så kræver det, at du lytter på min. niveau 3 og helst på niveau 4. På niveau 3 er du fuldt opmærksom og lytter virkelig efter, hvad der bliver sagt og spørger nysgerrigt ind. På niveau 4 gør du det samme, men du opfanger også alt det, der ikke bliver sagt. Alle de små signaler, der hele tiden bliver sendt ud i form af bl.a. kropssprog, mimik og toneleje. Der er her, du virkelig kan komme ind bag facaden og finde ud af, hvem du taler med, og hvad der begejstrer og motiverer ham eller hende.
Spørgsmålet er nu: Hvilket niveau lytter du oftest på?
Hold godt med øje med bloggen og nyhedsbrevet og modtag snart testspørgsmål 3



Skriv et svar