“Fik du sjælen med?”

Da jeg for snart 18 år siden mødte min mand, stillede han mig ofte spørgsmålet: “Fik du sjælen med?”

Jeg var dengang temmelig forfløjen og kom tit halsende ud af døren og forpustet ind i bilen, når vi skulle af sted til det ene eller andet. Jeg var på ingen måde tilstede, og kendte ikke meget til at få hverken kroppen eller sjælen med.

Min mand, derimod, var roen selv, og uden tvivl lige det modspil, jeg havde brug for på det tidspunkt.

I dag – mange år klogere – går jeg sjældent nogen steder uden at have både krop og sjæl med. Det betyder, at det nogen gange tager lidt (meget, ville min familie nok sige) ekstra tid at komme ud af døren, og at sige, at jeg aldrig er for sent på den, vil nok være lidt af en tilsnigelse …

Til gengæld glemmer jeg stort set aldrig noget, og jeg har altid nærværet med mig. Jeg lever efter devisen: hellere komme lidt for sent og have hele mig med, end at komme lidt før tiden med halve mig. På den måde lykkes det for mig også at få sjælen med mig rundt i alt, hvad jeg gør.

Det optimale ville selvfølgelig være at komme frem til tiden med sjælen og hele mig. Jeg ved det godt. Jeg arbejder på det. Men indtil jeg er der, prioriterer jeg sjælen højere end tiden.

For hvad sker der, når vi ikke har sjælen med?

For mig betyder det, at vi lader den allervigtigste del af os selv blive derhjemme. Den del, som sikrer, at vi bruger vores intuition som dømmekraft, at vi mærker vores krop og vores egne grænser og dermed også får sagt fra, når de bliver overtrådt, og – ikke mindst – at vi er mentalt tilstede og i stand til at være fuldt nærværende overfor de mennesker, vi er sammen med.

At tage af sted uden sjælen er derfor en risikabel affære, som i værste fald kan medføre, at vi:

• Træffer forkerte beslutninger om vigtige valg
• Skader vigtige relationer, der betyder noget for os
• Lader vores grænser blive overtrådt og bliver sårede, kede af det eller vrede
• Dræner os selv så meget, at vi får stress, fordi vi ikke kan mærke vores krop og lytte til dens signaler.

Altså, temmelig store omkostninger, hvis du spørger mig.

Det vigtigste, vi kan gøre for at have sjælen med i alt, hvad vi gør, er først og fremmest at være bevidste om det. Det kræver, at vi tager os tiden til at stoppe op, mærke efter og spørge os selv: Har jeg hele mig med lige nu? Kan jeg mærke mig selv lige nu, eller har jeg lige brug for at trække vejret helt ned i maven og finde roen og mærke sjælen, inden jeg går videre ud i verden?

Og hvis svaret er ja, må vi tage os tiden til det. Også selvom det betyder, at vi kommer lidt senere afsted.

Hvis du slet ikke kan forlige dig med tanken om at komme for sent afsted, så forsøg altid at være 10 min. foran dit program. På den måde sikrer du, at der også er tid til at få sjælen med.

kærlig hilsen

Lisbeth