Forleden var jeg til et skønt og tankevækkende foredrag med Chris MacDonald.
Hvis du selv har været til et af hans foredrag, vil du sikkert give mig ret i, at det er en stærkt underholdende oplevelse med mange vigtige budskaber pakket ind i skøn, skøn humor.
En af de mange sjove måder at levere et værdifuldt budskab på, var da Chris fortalte om, hvordan hans far og mor, kort før faderens død, var blevet forsonet efter mange års uenigheder.
“Endelig opgav de alt håb om en bedre fortid”,
fortalte Chris.
Ha, ha – sikke en fantastisk måde at videregive et budskab om det fuldstændig nytteløse i at hænge fast i en fortid, som INGEN kan ændre.
Alt for mange holder desværre godt fast i “håbet om en bedre fortid”. Hver eneste dag vågner de op og tænker:“Hvis bare jeg aldrig havde xxx, så ville alting ikke være sådan nu”. Eller
“Hvis bare mine forældre/min partner/min chef (indsæt selv) aldrig havde gjort xxx, så ville jeg ikke være i den håbløse situation, jeg er i lige nu”.
Oceaner af tid og mental energi bruges på at tænke over, hvordan hverdagen ville være, hvis bare fortiden havde været anderledes.
Men hvert eneste sekund er spildt energi. Og ikke blot er det spildt. Det påvirker også den oplevelse, vi har af nuet. Og det påvirker forholdet til de relationer, der var en del af fortiden, men som også er en del af nutiden. Nutiden der lige om lidt også er fortid og dermed en del af det, vi håber på bliver bedre…
Selvom du sikkert godt kan se det helt skøre i at håbe på en bedre fortid, tænker jeg, at det alligevel er det, du gør en gang imellem. For vi kan alle fra tid til anden glemme, hvor skørt det er, at lade fortiden afgøre kvaliteten af både nutiden og fremtiden.
Hvis du kan genkende det med at håbe på en bedre fortid, vil jeg invitere dig til at stoppe med det. Lige nu! Og brug så i stedet alt din energi på ikke blot at håbe, men også på at skabe, en bedre fremtid.
Kærlig hilsen
Lisbeth
Skriv et svar