Vil lukning af Forældreintra reducere stress?

Danmarks Nationale Stresspanel (sammensat uden stressforskere) offentliggjorde i tirsdags det første af i alt 12 forslag til at nedbringe stress i Danmark.

Forslaget var: At lukke Forældreintra.

Da jeg læste det første gang. troede jeg, at det måske var noget satire eller en eller anden form for joke. Men det var det ikke.

Da det gik op for mig, at det var ramme alvor, blev jeg både tung og trist om hjertet. For mig signalerer forslaget nemlig en helt grundlæggende mangel på viden om, hvad stress dybest set opstår af, og hvordan vi ændrer på det.

Jeg siger ikke dermed, at jeg har den ultimative løsning, og at jeg ved alt. Slet ikke (det er der nok i øvrigt ingen, der gør). MEN jeg har arbejdet længe nok med stressramte til med stor sikkerhed at kunne sige, at Forældreintra på ingen måde er den grundlæggende årsag til stress.

Den efterfølgende debat om forslaget viser da også, at forslaget i bund og grund ikke har så meget med stress at gøre. For debatten handler primært om frustrationer over en dårlig brugerflade, at det er synd for børnene, at der bliver skrevet bag deres ryg, at der kommer for mange informationer på en gang osv.

Alt dette er bestemt også relevant at kigge nærmere på og rette op på – hvilket man også umiddelbart skulle synes var muligt. Men jeg stiller et stort spørgsmålstegn ved, om disse ændringer – eller en decideret lukning af Forældreintra  – vil gøre ret meget ved stressniveauet i Danmark.

For hvis Forældreintra lukker, vil der blot være et nyt online forum, der åbner. Og alle de andre slags ”intra” i vores liv, står stadig og blinker og kalder på vores opmærksomhed. Arbejdsmails, private mails, Facebook, Instagram og Linkedin, blot for at nævne nogle stykker.

I virkeligheden er Forældreintra  – og alt hvad der følger med dette  – blot en dråbe i et i forvejen alt for fyldt glas.

Hvis vi skal stressen til livs, skal vi  – som jeg ser det  – i stedet rette fokus mod noget helt andet. Nemlig hvordan vi håndterer alle de digitale platforme og medier, der følger med den hverdag, vi har i dag. Vi skal lære, hvordan vi bruger dem på en smart måde og udnytter de, trods alt, mange gode muligheder, der også følger med.

Og vigtigst af alt:
Vi skal lære, hvordan vi engang imellem slukker for det hele og bare kigger ud i luften eller bruger tid sammen med dem, vi holder allermest af.
For det kan faktisk godt lade sig gøre – også uden at skolen eller andre verdener bryder sammen i mellemtiden.

Lad os håbe, at et af de 11 andre forslag fra Stresspanelet handler om netop dette.

Det er ikke Forældreintra, der giver dig stress, af stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Udgivet i Balance, Energi, Familie, Kuren mod Stress, Stress, Stresshåndtering
2 kommentarer til “Vil lukning af Forældreintra reducere stress?
  1. Rikke Deepthi siger:

    Du har så evigt ret. Jeg tænkte fuldstændigt det samme. Det må være en joke. Og jeg blev ligeså skuffet, som du da jeg fandt ud af det ikke var tilfældet. Intra er blot et symptom. Og selvfølgelig værd at tale om, bare ikke som grundlæggende faktor for stress. Stress skabes som oftes i organisationen, i virksomhederne, i en hverdag med for mange krav og for lidt tid, i dårlig ledelse og dårlig kommunikation blandt mange faktorer. Jeg er med i et alternativt stresspanel og vi arbejder bla på at nedbryde myterne om stress, og på at fjerne ansvaret fra den enkelte, men tilgengæld styrke den enkelte og give individet mere forståelse og viden omkring stress og kroppens kemi. På den måde kunne skyld, skam og selvbebrejdelse forhåbentlig fjernes fra den enkelte. For stress er et symptom på en sygelig kultur, ikke et sygt individ. Tak for dit input og mod. Kh. Rikke Deepthi

  2. lisbeth siger:

    Hej Rikke,
    Mange tak for din kommentar. Det lyder spændende med et alternativt stresspanel.
    Kh Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.