Tager du bevidste valg?

Har du tænkt på, at et valg altid indebærer et fravalg?

I mit arbejde med at forebygge og reducere stress oplever jeg rigtig ofte, at fravalget bliver glemt. At vi:

Siger ja til nye arbejdsopgaver uden at vælge eksisterende fra (selvom kalenderen allerede er mere end fuld).
Siger ja til at arbejde over, og føler stor frustration, mens vi gør det, fordi vi glemte, at det betød fravalg af tid med familien (som vi nu sidder og savner og har dårlig samvittighed overfor).
Siger ja til at deltage i et krævende cykelløb eller anden fysisk udfordring uden planer om, eller lyst til, at arbejde mindre eller se mindre til familien.
Siger ja til mere balance og giver os til at vente på, at den kommer af sig selv, mens vi fortsætter livet, som vi plejer.

At vælge til uden bevidstheden om og accepten af, at vi samtidig foretager et fravalg, er den sikre vej til stress.

For uanset hvad vi gør, vil ressourcerne ikke række til det hele, og vi risikerer at føle os utilstrækkelige både på arbejdet og i fritiden. Og tynget af sort samvittighed over at være der, hvor vi er.

Måske kender du følelsen af dårlig samvittighed over ikke at være hjemme, når du er længe på arbejde. Og omvendt, over ikke at arbejde, når du holder fri med familien derhjemme?

Men den dårlige samvittighed er spild af din kostbare energi.

Gør dig i stedet bevidst om, at alle valg indebærer et fravalg! Og brug så din energi på at tænke over, hvad du vil vælge til og fra.

Når du tager bevidste valg – og fravalg – forsvinder den dårlige samvittighed ofte af sig selv. Og du undgår stress, fordi du nu kan bruge din energi på at være fuldt tilstede, der hvor du er i stedet for at tænke på, hvor du burde være.

Du kan starte med at tage bevidste valg når som helst. Lige nu i dag for eksempel.

Hvad vælger du bevidst til og fra i dag?

Udgivet i Dårlig samvittighed, Energi, Glæde og overskud, Sige nej, Stress, Stresshåndtering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.