Kan man lede uden om stress? Del 2

Teamets rolle

Trivsel og vækst i teamet - når temaet tager lederskab for en stressfri hverdagI sidste uge skrev jeg om, hvordan man tager lederskab for at forebygge og reducere stress på ledelsesniveau. I denne uge gælder det teamet.

For når teamet lige som ledergruppen tager et bevidst stress-lederskab, styrkes trivslen og det gode arbejdsmiljø, og risikoen for stress minimeres endnu mere.

Teamet eller medarbejdergruppen kan først og fremmest tage medansvar for det psykiske arbejdsmiljø – og dermed stress-lederskab – ved at skabe klarhed om roller og ansvar i dialog med hinanden og nærmeste leder. Det vil sige: hvem sørger for hvilke opgaver, og hvordan fordeles opgaverne, så det i sidste ende skaber den største værdi for arbejdspladsen.

Det lyder simpelt, men ofte er der uklarhed om disse ting, og opgaverne bliver løst på en ineffektiv måde. Måske er der pludselig havnet opgaver på en medarbejders bord, fordi en anden er syg gennem længere tid. Og når den sygemeldte vender tilbage, bliver opgaven liggende på den andens bord. Også selvom den sygemeldte har de bedste forudsætninger for at løse den.

Hvis dette sker ofte, kan der hurtigt komme en skæv fordeling af opgaverne i et team, hvor en eller flere i teamet har uforholdsmæssigt mange opgaver og dermed bliver ekstra udsat for stress. Mange har nemlig rigtig svært ved at sige fra og give opgaverne tilbage igen. I stedet forsøger de at løse alt inden for en tidsramme, der slet ikke passer til opgavemængden.

Dette kan undgåes ved løbende at have på fokus på samt åben og ærlig dialog omkring det. Både i teamet og mellem team og teamleder.

En anden måde, teamet kan tage lederskab på er ved at give hinanden feedback i forhold til trivsel i dagligdagen. Det kan være en rigtig god idé at holde et kort møde – f.eks. hver 14. dag eller en gang om måneden, hvor der snakkes åbent og ærligt om trivslen i teamet.

Man kan f.eks. stille hinanden spørgsmål som:

  • Hvordan ser det ud med vores fælles energiniveau?
  • Hvilke opgaver dræner os for energi, og hvilke opgaver giver energi?
  • Hvordan kan vi justere, så vi får flest energigivende opgaver?
  • Dræner vi hinanden for energi? – hvornår og hvordan? (f.eks. via måden at sige ting på, overdrage opgaver på etc.)
  • Hvad gør vi for i stedet at give hinanden energi, så vi går hjem med minimum den samme og gerne mere energi, end da vi mødte ind i morges?

Hvis en i teamet rammes af stress, skal resten af gruppen sørge for at følge retningslinjerne i stresspolitikken både under og efter en sygemelding, og i det hele taget være åbne for at kigge på de arbejdsrelaterede forhold, der har ført til stress for den sygemeldte, og som samtidig også kan være stressfremkaldende for resten af gruppen.

Hvis teamet ikke allerede har viden om stress og stressforebyggelse bør de sammen med deres leder opsøge den – evt. i form af et fælles kursus, workshop eller lignende. Hvis arbejdspladsen endnu ikke har en stresspolitik, kan teamet tage lederskab ved, sammen med lederen, at tage initiativ til at få udarbejdet en stresspolitik hurtigst muligt  – evt. i samarbejde med ekstern professionel hjælp.

Udgivet i Balance, Energi, Glæde og overskud, Kuren mod Stress, Ledelse, Medarbejdertilfredshed, Relationer, Stress, Stresshåndtering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.