I denne uge mødtes jeg med min Inner Circle til det sidste modul på Business in Balance rejsen.
Det var igen en intens og berigende eftermiddag på toppen af skønne Haraldskær (som i dagens anledning var badet i lyset fra en smuk vintersol). I løbet af eftermiddagen dykkede vi ned i det, der, i sidste ende, måske er det allervigtigste, vi kan gøre for at skabe balance i vores hverdag:
At elske og acceptere os selv fuldt ud, som vi er.
Når vi begynder at bringe kærlighed til alle dele af os selv – også de dele, vi ikke kan lide – begynder tingene at arbejde for os, og balancen opstår automatisk.
Men ofte har vi svært ved at bringe kærlighed til os selv. For mange er det en udfordring at vise selvkærlighed. Også i forhold til de sider af os selv, som vi godt kan lide!
Mange af os er programmerede til at tænke på os selv og omtale os selv med kritik fremfor for kærlighed. Kærlighed er i stedet noget, vi viser over for andre. Alt efter hvad der ligger gemt i vores forprogrammerede underbevidsthed, kan vi være mere eller mindre hårde overfor os selv. I nogle tilfælde er hårdheden så stor, at det udvikler sig til et decideret selvhad.
Selvhadet indeholder stærke negative følelser som lede, afsky, foragt og skam. Følelser, der bliver fremkaldt, når vi tænker på bestemte dele (det kan være rent fysiske dele) eller bestemte sider af os selv.
Vi er ikke altid bevidste om, at vi har disse følelser i forhold til os selv. De foregår ofte på det ubevidste plan, hvor vi helt automatisk tænker og siger ting til os selv om os selv, der kan være nærmest hadefulde.
Jo mere bevidst, vi bliver om vores tanker og følelser, jo bedre bliver vi i stand til at udskifte den negative selvkritik med selvkærlighed. Det er bl.a. derfor det er så værdifuldt at træne den bevidste del af sindet (læs også mere om det bevidste og det underbevidste sind her).
Når vi holder os selv fast i et negativt selvbillede, eller når vi kun accepterer visse dele af os selv, holder vi os selv fanget i en fastlåst situation. Vi ønsker at udvikle os og få noget andet ind i vores liv, end det vi har lige nu – f.eks. mere balance. Vi ved også, hvad vi kunne gøre for at få det, og vi ved, hvordan vi skal gøre det. Men alligevel gør vi det ikke.
Hvorfor?
Fordi den manglende accept og hårde selvkritik spænder ben.
Med selvkritik og manglende accept fortæller vi ubevidst os selv, at vi ikke har fortjent at få det, vi ønsker, og vores underbevidsthed vil sørge for, at vi ikke gør det, der skal til for at ændre på situationen.
Løsningen ligger i den ubetingede selvkærlighed og fulde accept af den person, vi nu en gang er.
For vi skal ikke være som de andre omkring os. Det er faktisk meningen, at vi skal være unikke. Lige som alting i naturen er det. Her er ikke to snefnug, blade eller regndråber ens. Hver har de deres egen unikke struktur.
Sådan er det også med os mennesker. Vi skal ikke være ens – rent fysisk vil vi heller aldrig kunne blive det. Der en kun én DIG. Vi skal dyrke og elske denne unikhed med alt, hvad den indeholder, fremfor at forsøge at fornægte dele af os selv, som ikke lige passer ind i et bestemt billede.
Øvelse: Træn din selvkærlighed
Tænk et øjeblik på, hvordan du ville behandle en 3-årig, der er i gang med at lære noget nyt. Ville du begynde at tale nedsættende til ham og gøre ham opmærksom på alle de ting, han ikke kan finde ud af. Minde ham om alle de gange, han prøvede noget nyt og ikke lykkedes med det. Fortælle ham, at han nok aldrig vil lykkes, for sådan er han bare. Overbevise ham om, at han ikke har det i sig, og at der faktisk ikke er nogen grund til at prøve mere. De andre børn vil alligevel altid være bedre end ham.
Eller ville du tale til ham med opmuntrende stemme. Minde ham om, at det er svært at gøre nye ting, og at han vil lykkes med det, ligesom han er lykkedes med så mange andre ting. Holde om ham, trøste, ae ham kærligt og sige, at du elsker ham, og at du altid vil gøre det uanset, hvad der sker. Fortælle ham, at han er fantastisk – noget helt unikt og meget værdifuldt. Forsikre ham om, at uanset hvor mange gange han skal prøve for at lykkes med det nye, vil du være der for ham. Fortælle, at det at fejle er helt naturligt og en del af det at lære nyt.
Jeg gætter på, at du ville vælge den sidste version, eller en der ligner. Faktisk ville du ikke engang overveje den første.
Gætter jeg rigtigt?
Men hvordan ser det ud i forhold til dig selv? Hvilken “tale” holder du, når du ikke lykkes med det, du sætter dig for, eller er, som du gerne vil være?
Hvis din tale til dig selv minder mest om den første udgave, vil jeg invitere dig til at begynde at bruge udgave 2 i stedet og glæde dig til at mærke, hvordan du på den måde kærligt løfter dig selv og skaber udvikling og fremdrift fremfor at forblive i en fastlåst og uønsket situation.
God fornøjelse.
kh Lisbeth
Skriv et svar