Kan stress kureres med penge?

Forleden fik jeg følgende interessante mail fra en projektleder i en stor entreprenørvirksomhed. Han skrev:

Hej Lisbeth

Et af de store fokus punkter, jeg har, er, hvordan vi bliver langtidsholdbare i denne branche, specielt når det går så stærkt, som det gør nu. Et interessant spørgsmål, jeg tit stiller mig selv, er, om stress kan kureres og forebygges kun med penge?

Eksempel.

Jeg har en byggeleder, der er kørt træt, og begynder at vise tegn på stress. Han mangler overblik, har flere sygedage nu end før, og en god tænding.

Spørgsmålet er, hvordan han har det?

Jo, han overvejer at finde et andet job, hvor der er mere faste rammer, og arbejdsdagen er fra 09.00 til 16.00, og så ville det også være sundt at prøve noget andet, for at komme ud af denne onde cirkel.

Men hvad vil der ske, hvis jeg tilbyder ham 10.000 kr. mere om måneden for den gode indsats?

Vil han vil gå hjem og fortælle konen, at de nu kan tage sydpå i 14 dage i stedet for 7 dage til sommer, og at hun godt må få automatgear i den nye bil, de overvejer at købe?

Ja, det vil han nok gøre.

Er manden nu frisk? Kureret mod det stress han var viklet ind i?
Har de 10.000 kr. kureret ham, eller forebygget et stress udbrud?

Måske?

Men er det en kortvarig kur?

Nu ligger denne byggeleder 10.000 kr. højere end andre byggeledere med lignende opgaver. Vil det så være nok til, at han i sit stille sind accepterer den stress, der hører til jobbet? Og vil han blive mentalt stærkere af de 10.000 kr.?

Kan det give bagslag med denne lønforhøjelse?

Føler han nu, at der skal ydes endnu mere, fordi han nu får mere i løn?

Det er vigtigt at pointere, at det er for det gode arbejde, han har gjort, og at han absolut ikke skal lave noget om, men skal betragte det som en tak for godt arbejde. Men bliver det så en sovepude, når han føler, at han er bedre, end det som forventes af ham?

Er den bedste medicin mod stress penge? Og er årsagen til stress ofte, at lønnen ikke matcher ansvaret?

Jeg synes, at der var så mange interessante spørgsmål og vinkler i denne mail, at jeg fik lyst til at dele den – og mit svar på den – med dig. Der er mange spørgsmål i mailen. Her forholder jeg mig primært til, om stress kan kureres kun med penge.

Når stress opstår grundet arbejdsmæssige forhold, er der som regel flere faktorer i spil. Det findes overordnet 8 organisatoriske faktorer, der er med til at åbne sluserne for stress.

De 8 stressfremkaldende faktorer er helt kort beskrevet:

  1. Manglende sammenhæng mellem krav og kontrol
    Det er af meget stor betydning for den gode trivsel, at de enkelte medarbejdere har indflydelse på resultatet af den opgave, de har ansvar for at løse, og at de har nogenlunde kontrol over processen frem mod resultatet.
  1. Arbejdet opleves ikke meningsfuldt
    Det er helt centralt, at medarbejderen oplever, at hans arbejde er meningsfuldt, for at han kan trives godt i det.
  1. Høj grad af uforudsigelighed
    En forudsigelig arbejdsdag er vigtig for oplevelsen af at have kontrol over sine opgaver.
  1. Manglende social støtte
    Social støtte er helt central for medarbejderens modstandsdygtighed og ressourcer. Jo mere og jo bedre støtte, jo nemmere er det at “stå fast” og komme godt igennem et organisatorisk stormvejr, f.eks. i form af strukturforandringer og fusioner, eller personlige problemer.
  1. Manglende eller forkert belønning
    Det er vigtigt, at medarbejderen opfatter sin aflønning som passende i forhold til den indsats, han yder.
  1. Manglende anerkendelse og feedback
    En stor kilde til usikkerhed og stress på en arbejdsplads er mangel på anerkendelse og feedback.
  1. Manglende sammenhæng mellem krav og ressourcer
    Det er af meget stor betydning, at der er overensstemmelse mellem de krav, der stilles til en medarbejder, og de ressourcer, medarbejderen har til rådighed, når man ønsker en stressfri arbejdsplads med høj trivsel.
  1. Målstregen bliver rykket
    En af de måske allerværste situationer til at fremkalde stress er, når definitionen af, hvornår et mål er nået, hele tiden rykkes. Det er situationer, hvor der blot skrues mere op for styrken, når en medarbejder har nået sit eget individuelle mål før den aftalte tid, eller når en afdeling samlet kommer i mål før beregnet.

Som det ses af ovenstående, indgår penge-faktoren i punkt nummer 5, Manglende eller forkert belønning

Det ER nemlig væsentligt, at medarbejderen opfatter sin aflønning som passende i forhold til den indsats, han yder. Hvis det ikke er tilfældet, kan det give medarbejderen en følelse af ikke at være ordentligt værdsat, fordi han hver dag giver meget mere, end han selv finder rimeligt i forhold til, hvad han får igen.

En leder bør derfor jævnligt tage en snak med sine medarbejdere om dette, da manglende eller forkert belønning kan være med til at skabe grobund for stress.

Dog er det meget individuelt, hvad der opfattes som en passende belønning, og det er vigtigt at huske på, at belønning ikke kun handler om reelle lønstigninger. For nogle vil de 10.000 kr. ekstra om måneden (eller et andet beløb afhængig af situationen) blive opfattet som en god belønning, der udligner følelsen af at give mere, end de får igen. For andre vil det have en langt bedre effekt, hvis belønningen består i f.eks. mere frihed i form af mindre arbejdstid, flekstid eller arbejde-hjemme-dage, eller nye udfordringer i form af nye spændende opgaver, kompetencegivende kurser etc.

Penge eller belønning i anden form kan altså være medvirkende til at forebygge stress, og i nogle tilfælde også være med til at reducere allerede opstået stress.

MEN

Det er meget vigtigt at understrege, at belønningsfaktoren aldrig kan stå alene. Den kræver, at de 7 andre stressfremkaldende faktorer ikke er i spil. Man kan sige det sådan, at jo mere ude af balance disse 7 faktorer er, jo mindre betydning får belønningsfaktoren for stressniveauet.

Hvis f.eks. en projektleder, der sidder med det fulde ansvar for at køre et stort million-projekt i mål, dagligt oplever, at han ikke har nogen kontrol overhovedet over de ressourcer, han har til rådighed i projektet – ja, så kan man skrue nok så meget op for lønchecken, uden at det vil betyde noget for hans stigende stressniveau. Måske vil det give ham et ekstra energi boost i starten, men på den lidt længere bane, vil der være stor risiko for, at han brænder ud og går ned med stress, fordi han har ansvaret for noget, han reelt ikke har kontrol over.

Det samme gælder, hvis man konstant presser sine medarbejdere til at yde lidt mere, uden at lægge tid ind til pauser og restitution efter en periode, hvor de har ydet ekstra meget og skabt resultater langt over det fastsatte mål.

Ofte sker der i den situation det, at ledelsen kigger på resultatet og tænker: “Fantastisk, så kan vi jo nå et mål, der er endnu større i år.” Og i stedet for ro, pause og restitution bliver medarbejderne pacet videre i samme høje arbejdsgear, som de allerede har været i længe. Den situation er ekstremt stressfremkaldende og kan sammenlignes med, at man i et maratonløb hele tiden rykker målstregen et par kilometer frem, få sekunder før deltagerne løber over den. Løbet bliver endeløst og særdeles udmattende og vil i sidste ende være umuligt at gennemføre, fordi begrebet “at komme i mål” pludselig ikke længere eksisterer.

I en sådan situation vil effekten af en øget belønning være den samme som i det andet eksempel. I starten vil det måske kunne motivere og dermed presse nogen til at yde det ekstra de i princippet allerede har brugt. Men i takt med det stigende pres og medarbejdernes tilsvarende dalende energiniveau, bliver belønning af mindre og mindre betydning for til sidst at være ligegyldig.

Så kan stress kureres eller forebygges kun med penge?

Såfremt ingen af de andre stressfremkaldende faktorer er i spil – ja, her vil penge, eller andre former for belønning, spille en rolle.

Men det er faktisk ret sjældent, at en arbejdsplads har helt styr på alle de stressfremkaldende faktorer. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde give mest mening – og det bedste resultat for stressniveauet – at lave en helhedsbetragtning. Dvs. at ledere og medarbejdere i fællesskab laver en ærlig vurdering af, hvordan det står til med hver af de 8 organisatoriske faktorer, der åbner sluserne for stress. Og herefter sætter ind, der hvor det er nødvendigt.

Hvad tænker du om penge og stress? Du er meget velkommen til at dele din mening og erfaringer her nedenfor.

Mange hilsener
Lisbeth

Udgivet i Arbejdsglæde, Balance, Business in Balance, Kuren mod Stress, Ledelse, Stress, Stresshåndtering
En kommentar til “Kan stress kureres med penge?
  1. Mai Britt Tang siger:

    Hej Lisbeth
    Jeg er fuldstændig enig med din meget grundige gennemgang.

    Jeg mener som du at flere penge i en begrænset periode kan give tilfredshed og anerkendelse og dermed reducere stresssymptomer.
    Men det kan efter kort tid forstærke stressen grundet følelsen af usagte krav, da medarbejderen kan føle et yderligere ansvar for at præstere grundet forskellen i lønnen.
    Hvis ledelsen så ikke samtidig sørger for et arbejdsliv i balance, så vil det være en negativ spiral der også fastholder i et usundt arbejdsmiljø grundet den høje løn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.