Når lederen lader som ingenting

Her kommer et gratis uddrag fra min nye bog Kuren mod Stress, der udkommer i dag.

I mit arbejde med stressramte mennesker hører jeg alt for ofte om ledere, der undlader at spørge til, hvordan deres stressramte medarbejder har det, og i stedet udstyrer sig selv med imaginære skyklapper, når de går gennem afdelingen. Selvom de godt ved, at en medarbejder er ramt af stress eller på anden måde har det dårligt, undlader de at stoppe op og spørge til personen. De har måske selv givet medarbejderen lov til at søge ekstern hjælp og er derfor udmærket klar over, at den stressramte er i gang med et forløb. Alligevel undlader de ofte at spørge til, hvordan medarbejderen har det, hver gang de har møde sammen. Fokus holdes i stedet udelukkende på det faglige…

…Heldigvis er det kun de færreste ledere, der virkelig ER ligeglade med, hvordan det går, eller som har noget imod medarbejderen. Både for dig, der er leder, og dig, der er stressramt, kan det derfor være af stor værdi at forstå, hvorfor man som leder ofte undgår spørgsmål, man frygter vil fremkalde følelsesladede svar af medarbejderen. Når du som leder kender til nogle af årsagerne til, at du undgår at spørge, kan du også begynde at arbejde på at gøre noget ved dem, så du fremover kan tilbyde den hjælp, som din stressramte medarbejder har brug for. Der er primært tre årsager, der typisk er i spil, når en leder undviger “hvordan går det?-spørgsmålet”.

Du er selv stresset
Når vi bliver stressede, kan vi kun lige overskue vores egen lille verden. Og nogle gange kan vi ikke engang overskue den. At skulle rumme andre og være deltagende og hjælpe med svære udfordringer som stress eller måske problemer på hjemmefronten kan derfor virke helt umuligt for en stresset leder. Alene tanken om det får dit måske i forvejen høje stressniveau til at stige. For at klare dig gennem dagen er du nødt til at fokusere skarpt på dine opgaver og vil sjældent være i stand til også at være noget for dine medarbejdere. Hvis du kan genkende dig selv i dette, skal du snarest muligt søge hjælp for din stress. Start med at læse del 1 og 2 af denne bog, og sørg for at finde en kompetent stresscoach, der kan guide dig ud af din stress. Indtil da vil du umuligt kunne hjælpe stressramte medarbejdere. Til gengæld vil du være rigtig god til det bagefter, fordi du kan trække på din egen erfaring. Det at have været ramt af stress som leder er altså ikke udelukkende en dårlig ting. Selvom det bestemt ikke er en rar situation, kan den være med til at give dig nogle indsigter, som du sidenhen kan bruge som støtte og hjælp til dine medarbejdere.
Du er bange for din medarbejders svar
Hvis du endnu ikke har arbejdet så meget med den menneskelige del af ledelse og tilegnet dig tilstrækkelige følelsesmæssige kompetencer, kan det meget vel tænkes, at du ikke spørger, hvordan det går, fordi du frygter medarbejderens reaktion. For hvad nu, hvis din medarbejder siger, at det går rigtig skidt (som du faktisk godt kan se, at det gør). Eller – endnu værre – hvad nu, hvis din medarbejder begynder at græde. En leder, der ikke er fortrolig med disse følelsesmæssige reaktioner, ved simpelthen ikke, hvad han skal stille op, og foretrækker derfor at undlade at fremkalde den for ham meget svære situation. Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil jeg invitere dig til at sætte fokus på at tilegne dig større menneskelig indsigt, f.eks. ved at træne din følelsesmæssige intelligens, som du kan læse mere om på de næste sider. Det er ikke noget, du lige lærer på en dag, men med den rette rådgivning fra en, der er dygtig på området, og med øvelse, kan alle lære det.
Du er er bange for at få kritik
For nogle ledere gælder det, at de kun alt for godt er klar over, at de ikke helt slår til i forhold til de medarbejder udfordringer, de står overfor. I stedet for at se situationen i øjnene undgår de derfor situationer og spørgsmål, der kan give anledning til kritik af deres personlige lederegenskaber. Og spørgsmålet “hvordan går det?” kunne sagtens falde i den kategori, da det åbner for en personlig samtale og en ærlig tilbagemelding. En mulig løsning på denne situation kan være, at lederen arbejder på at slippe tanken om, at kritik udelukkende er belastende, ubehagelig, ja, måske ligefrem skadelig. For dette er langtfra tilfældet. Hvis du kan genkende frygten for at få kritik – og derfor hellere vil undgå at høre noget overhovedet – så forsøg at skifte perspektiv, så du begynder at se kritik, både den faglige og den personlige, som feedback, der kan gøre dig til en endnu bedre leder. Det kan godt være, at det kræver hjælp fra en coach eller mentor at tage det nye perspektiv helt til dig. Men så sørg for at få denne hjælp – både tiden og pengene til det er mere end godt givet ud.