Stop selv-tyraniet

Kender du det her?

Du har besluttet dig for at kaste dig ud i noget nyt.

Måske vil du begynde at løbe hver anden dag, meditere hver morgen, tage det første skridt mod etableringen af din egen virksomhed, gøre noget helt nyt og anderledes på dit job eller forsøge at være mere glad og nærværende, når du er sammen med din familie.

Men næsten før du får begyndt, starter en insisterende stemme inden i dig:

“Det lykkes nok aldrig for mig”
“Mon ikke det var bedre at lade være”
“Jeg kan garanteret ikke finde ud af det”
“Det med at være nærværende, kan bare ikke lade sig gøre i min hverdag”

Og hvis du rent faktisk får begyndt, men ikke helt lykkes med dit projekt, bliver stemmen endnu værre:

“Det er også typisk mig – jeg lykkes aldrig med noget”
“Selvfølgelig kunne det ikke lykkes for mig”
“Jeg kommer ALDRIG videre – jeg kan lige så godt stoppe med det samme”
“Ikke engang det kunne jeg klare”

Kan du genkende det?

Jeg kan! Og jeg har i mange år brugt den negative selvsnak til at holde mig selv godt og grundigt nede i mørket. Det hvor alting bliver hårdt, trist og knoklende, og hvor vi selv – ganske effektivt – sørger for at ingenting lykkes, fordi vi konstant “slår os selv oven i hovedet” i stedet for at heppe og bakke kærligt op om vores egne projekter.

Tænk et øjeblik på, hvordan du ville behandle en 3-årig, der er i gang med at lære noget nyt.

Ville du begynde at tale nedsættende til ham og gøre ham opmærksom på alle de ting, han ikke kan finde ud af?

Minde ham om alle de gange, han prøvede noget nyt og ikke lykkedes med det. Fortælle ham, at han nok aldrig vil lykkes, for sådan er han bare. Overbevise ham om, at han ikke har det i sig, og at der faktisk ikke er nogen grund til at prøve mere. De andre børn vil alligevel altid være bedre end ham.

Eller ville du:

Tale til ham med opmuntrende stemme. Minde ham om, at det er svært at gøre nye ting, og at han vil lykkes med det, ligesom han er lykkedes med så mange andre ting.

Holde om ham, trøste, ae ham kærligt og sige, at du elsker ham, og at du altid vil gøre det uanset, hvad der sker. Fortælle ham, at han er fantastisk – noget helt unikt og meget værdifuldt. Forsikre ham om, at uanset hvor mange gange han skal prøve for at lykkes med det nye, vil du være der for ham. Fortælle, at det at fejle er helt naturligt og en del af det at lære nyt.

Jeg gætter på, at du ville vælge den sidste version, eller en der ligner. Faktisk ville du ikke engang overveje den første.
Gætter jeg rigtigt?

Men hvordan ser det om i forhold til dig selv. Hvilken “tale” holder du, når du ikke lykkes med det, du sætter dig for, eller er, som du gerne vil være?

For mig skete der en kæmpe forandring, da jeg ændrede min indre dialog og stoppede med konstant at slå mig selv oven i hovedet med alt det, jeg ikke kunne finde ud/klare/var god nok til/havde energi til osv.

Det var lidt lige som at låse døren op til et stort hav af ny energi. En energi, der gav glæde, overskud og balance.

Du kan gøre præcis det samme

Hvis du også er et af de (mange) mennesker, der dagligt slår sig selv oven i hovedet med bebrejdende og kritiske vendinger, kan jeg glæde dig med, at det faktisk ER muligt at ændre på dette.

Noget af det, der virkede bedst for mig, var at begynde at tale til mig selv præcis som jeg ville gøre det til den 3 årige, der er i gang med at lære nyt.

Du kan gøre det samme.

Måske kræver det hjælp og støtte udefra at gøre det (det gjorde det for mig). For det kræver fokus og træning at ændre det indre mindset.

Men det er muligt.

Prøv at have fokus på det her den kommende tid, og læg mærke til hvad det gør for dig. Og bliver det for svært for dig at ændre selv, så sørg for at søge god hjælp.

kærlig hilsen
Lisbeth