Det allervigtigste, du kan gøre, for at forebygge stress

Vis omsorg for dig selv, stresscoach Lisbeth FruensgaardStort set alle de stressramte, jeg møder i min hverdag har fuldstændig glemt (eller mere eller mindre bevidst fravalgt) det ALLERvigtigste i forhold til at forebygge stres: At yde omsorg for sig selv.

Til gengæld er de fantastisk gode til at yde omsorg og vise opmærksomhed alle andre steder.
Jobbet får alt, hvad den kan trække, og børn, venner og nogle gange også partner, bliver overhældt med kærlig opmærksomhed og omsorg.

For SELVFØLGELIG skal de ikke mangle noget, tænker vi. Og fortsætter med tanker som: “Det med mig kan vente” eller “Jeg kan godt nøjes med lidt mindre…”:

  • Søvn
  • Motion
  • Kærlig opmærksomhed
  • Frihed
  • Stille tid til mig selv
  • Tid til min hobby
  • ….. (indsæt selv)

Og i princippet KAN vi godt nøjes. I en periode!

Men hvis den manglende omsorg for os selv har udviklet sig til en fast leveregel, er vi i stor risiko for at udvikle stress – før eller siden.

Her kommer 7 enkle trin til at yde omsorg for dig selv:

1. Når noget føles forkert, så lad være med at gøre det! Begynd at stole på dine instinkter fremfor alt det, som andre mener, gør og synes.

2. STOP den negative selvsnak. Det kan være nemmere sagt end gjort. Find inspiration til , hvordan du kommer i gang med at tale KÆRLIGT til dig selv her

3. Giv dig selv et lille frirum hver dag, hvor du gør det, du har allermest lyst til, og som fylder dig med ny energi. Din egen personlige oase, som jeg kalder det. Husk: Kan det kun blive 5 minutter, så tæller det også. Men prøv af gøre frirummet så langt som muligt.

4. Gør noget, du længe har drømt om. Hvis det er en større ting (f.eks. en stor rejse eller anden stor eller tidskrævende investering), så tag det første lille mikroskridt i dag og nyd følelsen af at være på vej. Og nyd følelsen af at have gjort det KUN for dig.

5. Sørg for at tage vare på dine egne behov i forhold til kost (fyld dig selv med nærende, nydelsesfulde ting), søvn og motion, så din basis-energi er på plads. INTET er vigtigere. Det er her alting starter.

6. Plej dine nærmeste relationer og dit parforhold. Tag f.eks. et par dage ud af kalenderen, hvor I tager af sted og fylder hinanden op med god energi. Forskning viser, at noget af det, der gør os allermest glade og lykkelige, er kærlige relationer. Så det at unde dig selv kvalitetstid sammen med dem, du holder allermest af, er også en måde at yde omsorg for dig selv på.

7. Start med pausen. Giv generelt dig selv lov til at nyde før yde. Det er OK at vise omsorg for dig selv FØR alle andre og FØR alle de praktiske opgaver.

NB! Ovenstående 7 punkter skal udføres UDEN dårlig samvttighed, der hurtigt kan fjerne den gode effekt.

Hvis den dårlige samvittighed begynder at trænge sig på, så mind dig selv om, at det at sige JA til dig selv og prioritere dine egne behov ikke betyder, at du aldrig kan vige pladsen eller give til andre før dig.

Men det betyder, at du nu kan gøre det UDEN, det går ud over dit eget overskud, fordi du er fyldt op. Og det er fra det sted, du virkelig kan begynde at være noget for andre, fordi du nu har overskud til at være den udgave af dig selv, du ønsker allermest.

God fornøjelse.

Kærlig hilsen

Lisbeth

Udgivet i Balance, Dårlig samvittighed, Energi, Glæde og overskud, Lykke, Nærvær, Personlige værdier, Stress, Stresshåndtering
0 kommentarer til “Det allervigtigste, du kan gøre, for at forebygge stress
1 Pings/Trackbacks for "Det allervigtigste, du kan gøre, for at forebygge stress"
  1. […] simpelthen ved at begynde at yde en langt større omsorg for dig selv, end du har gjort indtil du. I dette tidligere blogindlæg finder du inspiration til, hvad du konkret kan gøre for at yde større omsorg for dig […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Bliv Stressmaster

Vil du lære dig selv og andre at slippe stress - for altid? Så kom med på Stressmaster Uddannelsen og bliv certificeret stresscoach.
Læs om uddannelsen her

Stressmaster Uddannelsen, Certificeret stresscoach uddannelse i Vejle med stresscoach Lisbeth Fruensgaard

Kuren mod Stress

Onlineforløb for dig, der længes efter at komme stressen til livs en gang for alle.
Læs om forløbet her

Kategorier

FÅ EN GRATIS MEDITATION + GUIDE der øjeblikkeligt reducerer dit stressniveau

(Og følg nyhedsbrevet med konkrete værktøjer, tilbud, nyheder og brugbar viden om stresshåndtering)
Nul SPAM. Kun brugbar og værdifuld viden fra mig til dig.